Pigen er knap gået ud af min dør, og forsvundet ud af mit liv, før jeg i mit hovede ledte efter udveje til at lette smerten. Hurra for urban blog. Dette indlæg bliver skrevet i “momentvis sindsyge”; hun kunne have været pigen i resten af mit liv. Hun kunne have været helt perfekt, for mig.
Endelig er der en gensidig kemi, også efter de første møder IRL, og så kommer der, helt uventet, et problem, som vælter hele læsset. Ja, det drejer sig kun om 10 dage og 5 møder, men vi var allerede kommet længere end hvad tidsrummet fortæller; vores kommunikation har været noget nær perfekt.
Lad os kalde hende “Silke”. Jeg sidder og smager på ordet, og ser de følelser for mig som langsomt men sikkert var på vej, og som blev revet væk, nærmest som ved døden.
Har fået, er det LOC? - i hovedet, et eller andet med “hun kunne have været blevet alt for denne starfucker”. Jeg hverken kan eller vil vende mine følelser bort og bare tænke “endnu en dum kælling”, men i stedet vil jeg vedkende mig mine følelser og prise mig lykkelig for, at sådanne piger findes. Det er vigtigt at huske, i en verden, som går stærkt, og hvor vi nemt kan skrive 2010 eller endda 2011-12 før jeg oplever samme følelse. I teorien kan den dog komme igen i næste uge, men det er teori.
Faktisk så ville vi hinanden, så det var ikke der, vi måtte se os slået. Det exacte problem må tilhøre privatsfæren, og det er faktisk heller ikke vedkommende. Her var en pige, som kunne have været blevet alt for mig. Hun havde potentialet. Det var ikke den overstrømmende forelskelse som ”blomstrer op en sommer og sjældent varer ved”, det var en snigende oplevelse som kunne have været yderst relevant på den lange bane. Det kunne have blevet til ægte kærlighed, og jeg vælger at tro, at det også var gået sådan, hvis ikke vi måtte skilles.
Det smerter lige nu og jeg har mest til, at banke i bordet og skrige eller/og hulke dybt, men det kan jeg ikke, i hvertfald ikke lige nu og her.
Men jeg vælger, at tage de gode oplevelser med hende videre i mit liv. Jeg vælger, at forsøge huske, at selv om det sker rigtig sjældent, at jeg møder dem, så findes der faktisk dejlige piger derude, som passer sammen med mig.
Det er dejligt, at vi har behandlet hinanden med respekt og godt lige fra start til slut. Der var ingen sure miner, kun tårer. Altså hun var- og er super dejlig, så sure miner befinder sig i en alt anden verden.
Jeg ser hendes smil og øjne frem for mig, og er næsten forelsket, i det forhold, som aldrig vil ske. Gråden trænger sig på.
Opmuntrende ord modtages med kyshånd. Her sidder en mand og tuder. Så’n er livet.
